OBS: DER ER GÅET MAGISKE DAGE I DEN, SÅ VÆRKSTEDET ER DESVÆRRE LUKKET FOR ANDRE END KAPPEMAGERE I UGE 42

TEKSTILVÆRKSTEDET

Legeplads for alle, der har lyst til at sy, strikke og hækle

Har du længe haft lyst til at kaste dig ud i en kreation, men tænkt, at evnerne ikke rakte? Er det svært at afkode den strikke-opskrift, eller vil du gerne lave et skrud, der fylder så meget, at den optager hele spisebordet derhjemme?
Så kom ind på Tekstilværkstedet. Her er der kyndig hjælp i rigelige mængder og god plads til metervis af stof ved de mange maskiner og store arbejdsborde.

 

Inspiration & vejledning

Du kan dykke ned i vores store mønsterkatalog eller finde inspiration i værkstedets bøger og udstillede modeller. Og hvis det skal være helt unikt, kan du kaste dig ud i farvekøkkenet, hvor du kan indfarve stof — eller måske tekstiltryk? Vi har massevis af originale, indiske tryk-træklodser!

 

Arrangementer & workshops

Om mandagen er der hygge med strikkepinde og hæklenåle i strikkeværkstedet, og vi laver jævnligt arrangementer for voksne med babyer og med fokus på upcycling af genbrugstøj.

Børn er velkomne på Tekstilværkstedet, hvis de har en voksen makker med, og hvis I er en gruppe, så aftaler I det på forhånd med værkstedets leder, Eva, som kan kontaktes på Tlf: 65 51 28 80

Tilmelding

Der er ingen tilmelding på Tekstilværkstedet, men der er altid en åben dør og flinke folk, som glæder sig til at se dig.