SKRIVEMASKINEN

Ord & handling

Om Skrivemaskinen 4

Skrivemaskinen er et skriveværksted, et forfatterkursus og et nyt fællesskab om litteratur og ord på Kulturmaskinen i Odense. På Skrivemaskinen vil du få muligheden for at tage hånd om dit skrivetalent og udvikle dig.

Her vil du møde andre der beskæftiger sig med at skrive og som arbejder med litteratur. Du vil kunne præsentere dine tekster, få dem læst og få inspiration til at arbejde videre med dine egne ord. Sammen med de andre deltagere skal du ned i ordenes maskinrum for at kvalificere og skærpe de ord, der kommer ned på papiret. Vi skal læse dine tekster sammen, så du kan få klarhed over hvordan ordene og sætningerne bliver opfattet og hvordan du bliver læst af andre.

Ord der brænder – i alle genrer

Hvad end du arbejder med et romanmanuskript, en samling af digte, et udkast, en skitse, et teaterstykke eller en blog – kort sagt tekster hvor ordene brænder og bruges til at udtrykke sig med – så vil du på Skrivemaskinen få kvalificeret dit arbejde og få redskaber til at gå videre. Dette er kernen i Skrivemaskinens virke. Men udover dette vil der også blive arbejdet med at åbne skriften og orienterer den imod nye former – for vi skal være nysgerrige på skriftens vegne; på nye udtryk og genre.

Formålet med Skrivemaskinen er at give Odense et sted for den litterære samtale og praksis; et sted hvor vordende forfattere og litteraturinteresserede mødes.

Første hold

Det første forløb vil starte op d. 1. april og vil foregå over to måneder og blive afsluttet med en workshop, hvor du vil få mulighed for at prøve dine tekster af på offentligheden og læse dem højt for et publikum.

Læs mere om forløbet og tilmelding i menuen til venstre.