Om Rosenbækhuset

Rosenbækhuset er et kultur- og forsamlingshus, der er ejet af Odense Kommune og administreres af Kulturmaskinen. Huset har store flotte og lyse lokaler og er velegnet til klassiske forsamlingshus-aktiviteter såsom danse-foreninger/undervisning, pilates og yoga, børne- og familie-aktiviteter, møder, konferencer og sociale aktiviteter herunder også private familiefester mv.

Husets indretning gør at vi har plads til 120 siddende ved langborde i samme lokale. Anvender man også de tilstødende lokaler, er der plads til flere. Huset er pt. godkendt til samlet 149 personer.

Ved biografopstilling vil der være plads til ca. 149 (fratrukket oplægsholdere m.fl.) i det store lokale.

Der er to toiletter i huset. AV-pakken er inkluderet i prisen, mens anretter-køkkenet i de fleste tilfælde skal tilkøbes.

Udenoms arealet hører ikke til huset og er derfor ikke en del af lejemålet.

  • 149 personer stående eller siddende i biografopstilling
  • 120 personer siddende ved lang-bordsopstilling i samme lokale
  • Fuld service til 120 personer
  • Projektor og lydanlæg
  • Adgang til køkken kan tilkøbes

Huset lejes primært ud til kunstneriske og kulturelle formål samt kunstnerisk talentudvikling og Kulturmaskinens co-produktioner. Herudover kan huset bookes af private og offentlige virksomheder samt til private formål såsom familiefester, hvis der er ledig kapacitet.

Huset kan lejes 1 år frem i tiden.

Huset udlejes ikke til følgende arrangement-typer:

  • Sidste skoledag
  • Andendagsfester
  • 18-års fødselsdage
  • Svendegilder
  • Andre ungdomsfester
  • Øvrige lignende arrangementer (se også regler for hvornår der skal være ro i området)

Odense kommune er berettiget til at udelukke potentielle lejere, som ikke opfylder formålet med Rosenbæk Huset og i øvrigt kan påvirke husets omdømme i en retning der ikke fremmer formålet. Ligeledes kan man udelukke tidligere lejere af huset, der har virket imod retningslinjer og formål.