Retningslinjer for anvendelse af Rosenbækhuset

Rosenbækhuset er godkendt af brandmyndigheder og anvendelig til arrangementer for op til 149 personer. Stole og borde ud over det beskrevne antal, må ikke suppleres af lejeren, og det er lejerens ansvar at overholde husets maksimum ifht. antal personer.

Den ansvarlige, ifølge kontrakten, skal altid være til stede under arrangementets afvikling.

Der må ikke slås søm i væggene, ligesom der ikke må ske ophængning ved opklæbning af tape eller lignende. Ophængning må alene ske via ophængningslisten på husets bagvæg (via snore).

Udvendigt kan der alene ske ophængning på de dertil indrettede “opslagstavler” på indgangsfacaden.

Pullerter foran huset kan fjernes, ved brug af speciel nøgle, som er placeret i teknikrummet. Alternativt benyttes transportvogn til fragt af udstyr til arrangementet. Transportvognen findes under trappen til 1. sal.

Lejemålet følger retningslinjer for musik og støj i området. Af hensyn til de omkringliggende beboere skal al musik og anden støjende adfærd derfor ophøre på følgende tidspunkter:

  • Mandag til torsdag 00.00
  • Fredag og lørdag 03.00
  • Søndag 00.00

Overholdes disse IKKE, har beboerne mulighed for at kontakte politiet. Husk at holde vinduer og døre lukket ved musik og støj.

Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, Kulturmaskinen er ikke ansvarlig for tyveri, hærværk, vandskade m.v. i forhold til opbevarede og/eller udstillede genstande, ligesom betaling af eventuelle udgifter til Koda eller andre ophavsrettighedshavende organisationer er Odense Kommune uvedkommende.

Endvidere er det lejerens eget ansvar at sørge for behørig spiritusbevilling samt i det hele taget at overholde samtlige myndighedskrav, herunder at indhente og opretholde alle fornødne tilladelser, som er nødvendige for arrangementets afholdelse.

Serviceinformation: I hver ende af salen sidder et stik med henholdsvis 16 og 32 Amp.

Lejer skal selv medbringe karklude, viskestykker, håndklæder samt affaldsposer, sæbe og opvaskemiddel mv.

Retningslinjer for aflevering af huset

Lejen dækker udgifter til lys, vand og varme samt en slutrengøring, der udelukkende indbefatter gulvvask og rengøring af toiletter.

Huset skal derfor afleveres i samme stand, som det forefindes – dvs. ryddeliggjort, og al service skal være rent og sat på plads. Husets inventar skal desuden være rengjort og gulvene fejes afslutningsvist. Lejer skal tjekke at følgende er bragt i orden:

  • AV-udstyr afleveres i samme stand som ved lejemålets begyndelse og løsdele lægges i AV-skabet.
  • Køleskabe, ovne, emhætte og komfur rengøres – udvendigt og indvendigt.
  • Kaffemaskinen er slukket.
  • Kaffekander er vasket, rene og sat på plads jf. anvisning i skabe og skuffer.
  • Service er vasket og sat tilbage på de korrekte pladser.
  • Opvaskemaskinen er tømt for vand og slukket.
  • Stole er tørret af og stablet i stakke af 45 stk. i de dertil indrettede holdere.
  • Borde er tørret af og stillet på plads (som de stod ved ankomst).
  • Affald er placeret i container ved køkkenindgangen (ej ved siden af) – der er en container til pap/papir (intet andet).
  • Hvis affaldscontaineren er fyldt op efter endt brug af lejemålet, skal dette meddeles Kulturmaskinen. Evt. ekstra affald sættes i sække i køkkenet.
  • Lejer sørger selv for bortskaffelse af flasker.
  • Måtter er rystet og lagt på plads indvendigt ved henholdsvis hovedindgang og køkkenindgang.
  • Gulvet er fejet.
  • Scenen er pakket sammen (hvis den har været i brug) og scene- og transportvogn placeret under trappen.
  • Alt lys er slukket.
  • Alle udvendige døre er aflåste, og alle vinduer er lukket.
  • Torvearealet er ryddet for efterladenskaber af enhver art.
  • Pullerter sat på plads.
  • Alle radiatorer er sat på 1.
  • Rullegardin (mørklægning – inderste gardin) er rullet helt op.
  • Foldegardin er rullet op til den underste kant af det øverste vinduesparti (ca. 50 cm fra vinduets top)

Lejer vil blive gjort ansvarlig for eventuelle skader på inventar m.v. samt behov for ekstraordinær rengøring.

Hvis udlejer vurderer, at huset ikke afleveres i samme intakte og opryddede stand som ved lejemålets start, vil lejer modtage en ekstra-opkrævning svarende til udgifterne ved at bringe lokalet tilbage i oprindelig stand.

Lej Rosenbækhuset

Leje af huset skal altid ske ved skriftlig ansøgning via ansøgningskemaet

Leje af huset kan kun ske skriftligt – udfyld ansøgningsskema.

Du får svar indenfor 10 hverdage efter at ansøgningen er modtaget (dog ikke i lukkeperioder).
Der er ikke mulighed for reservation.

HUSK; Huset er først lejet, når du modtager en bekræftelse på dit lejemål. Selv om du har set i kalenderen at huset står ledigt, kan det i enkelte tilfælde ske, at andre er kommet i forkøbet med en forespørgsel på samme dag.

Retningslinjer for aflysning eller annullering af leje

Aflysning af leje skal ske skriftligt pr mail til Kulturmaskinen. Mail til rosenbaekhuset@odense.dk

  • Hvis lejemålet aflyses 0-59 dage før aftalens dato gives pengene ikke retur.
  • Hvis lejemålet aflyses 60-119 dage før gives 50% af beløbet retur.
  • Hvis lejemålet aflyses minimum 120 dage før gives det fulde beløb retur, bortset fra et administrationsgebyr på 1000 kr.

Annullering:

  1. Aftalen kan ophæves som følge af force majeure, hvorfor denne bestemmelse ikke er en indskrænkning af force majeure begrebet.
  2. Hvis myndighederne anbefaler eller opfordrer til aflysning af det aftalte, eller hvis myndighedernes retningslinjer gør, at det aftalte ikke kan gennemføres helt eller delvist, er Parterne enige om, at dette er at sidestille med et påbud fra myndighedernes side, som ligeledes skal betragtes som force majeure.
  3. Såfremt aftalen ophæves i medfør af ovenstående, aftaler parterne en ny dato for afvikling af arrangementet. Hvis dette skulle vise sig umuligt, indgås aftale om refusion.
  4. Såfremt aftalen ophæves som følge af, at lejer er ramt personligt af sygdom – evt. i henhold til coronavirus eller andre pandemier følger dette de gængse aflysningsprocedurer.

Hvis du skal vide mere?

Du har mulighed for at ringe for nærmere oplysninger inden for kontortiden:

Telefon Tlf. 65 51 28 32
Mandag, onsdag & fredag 10:00 -12:00.

Mail: Rosenbaekhuset@odense.dk

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.