Danmarks største åbne lerværksted

Kopper, figurer, vindspil, dørskilte, vaser, pynt. Sådan en klump ler kan blive til lige så mange forskellige ting, som du kan finde på. Lerværkstedet har mange slags ler (lertøj – stentøj – porcelæn), et overflødighedshorn af lækre glasurer og udsmyknings-gadgets, og vi brænder både i traditionel el-ovn og gasfyret raku-ovn.

Du behøver ingen erfaring for at bruge Lerværkstedet. Hvis du har idéen eller i det mindste lysten, så er det drivkraft nok, og resten hjælper vi dig med. Ingen idéer er for store eller små, og du kan altid få kvalificeret vejledning og hjælp hos de ansatte og de dygtige frivillige.

Ler, kreativitet & fællesskab

Lerværkstedet er også et socialt samlingssted, hvor man kommer hinanden ved. Der er altid mulighed for pause-kaffe og en snak i sofaerne, og hvert år holder vi en udstilling med værker lavet af brugerne i Udstillingsbygningen Filosoffen. Sommer og jul fejres med en fest for brugere og ansatte.

Der er plads til 16 brugere ad gangen på værkstedet. Når du kommer ind ad døren, tager du et forklæde fra knagerækken, der gælder som din billet. Er der et forklæde, er der altså plads.

Inden du kan begynde på værkstedet skal du dog deltage i vores  introforløb, hvor du bliver sat ind i værkstedets muligheder og regler. Men så er der også frit slag til at bruge værkstedet så længe du har lyst i åbningstiden.

Der er ingen aldersbegrænsning på værkstedet, men børn under 16 år skal have en voksen makker med. 

 

Introforløb:

Mandag kl. 18.30
Onsdag kl. 13.00


Drejeintro
:

Tirsdag: kl. 16.00
Onsdag: kl. 14.00

(Kræver at man har været på introforløb)

Både Introforløb og Drejeintro kræver tilmelding. Du kan se de aktuelle forløb her.

 

kommende Arrangementer

Se alle