Kunstmøde med Per Adolfsen.

Onsdag d. 18. januar kl. 19.

Pris 145 kr.

Mød Per Adolfsen og få kunstnerens egen forrygende fortælling om hvad en tegneblok, en blyant, farveblyanter og naturen kan føre til. F.eks. at 104.000 personer fra hele verden følger ham på sociale medier – at han har fået sit gennembrud i den internationale kunstverden – at han har udstillet ikke bare mange steder i Danmark, men også ude i den store verden f.eks. i Düsseldorf, Paris, New York og Shanghai – at ”hele verden” har bud efter ham til fremtidige samarbejder.
Per Adolfsen er født i 1964, han bor og arbejder i Odense. Siden barndommen har Per Adolfsen tegnet og malet den natur han har været omgivet af, han har et unikt blik for landskabernes skønhed uanset årstid og vejr. Naturen bliver gengivet i blyant- og farveblyanttegninger.
Der bliver både mulighed for spørgsmål til – og debat med Per Adolfsen.
Arrangeret i samarbejde mellem Kunstbygningen Filosoffen og DOF Paarup Aftenskole