We Will Rock You
- Teater
Når Elite Teater fejrer deres 10-års jubilæum i 2022 bliver det med sangene fra et af rockhistoriens mest ikoniske bands som omdrejningspunkt. Her kan du nemlig glæde dig til at opleve musicalsuccesen We Will Rock You, der med god humor og elskede Queen-hits vil give jubilæumsfejringen ekstra tyngde og gennemslagskraft. Manuskriptet er oversat af Lars Hjortshøj, så der er garanti for masser af gode grin.
Det er den britiske komiker Ben Elton, der i samarbejde med Queen-medlemmerne Brian May og Roger Taylor har skabt We Will Rock You. Musicalen fik sin premiere i 2004 på Dominion Theatre i London, hvor den spillede i 12 år, som den længst spillede forestilling på teateret nogensinde, og siden har den taget verden med storm. Nu er det Elite Teaters tur til at opsætte den populære og anerkendte musical, og der er lagt i ovnen til et brag af en jubilæumsfejring, når forestillingen indtager Magasinet fra den 26. oktober til den 5. november 2022.
Musicalen foregår i fremtiden – i et samfund, hvor alle tænker, handler og går klædt på samme måde, og hvor musikinstrumenter er forbudt. Det betyder også, at kreativiteten er på et absolut minimum, mens rockmusikken er decideret ikkeeksisterende. De strikse regler håndhæves af The Ga Ga Cops under ledelse af Killer Queen, der for alt i verden vil bevare tingene, som de er.
Alt dette forsøger en gruppe bohemer dog at gøre op med – og i et kapløb med The Ga Ga Cops indleder de en eftersøgning efter den sagnomspundne elektriske guitar, der kan redde verden.
Priser:
Almindelig billet: 225 kr. (+ 10 kr. gebyr)
Studerende: 195 kr. (+ 10 kr. gebyr)
Vælg mellem følgende datoer:
- oktober 2022 kl. 19.30 – PREMIERE
- oktober 2022 kl. 19.30
- oktober 2022 kl. 19.30
- oktober 2022 kl. 19.30
- oktober 2022 kl. 19.30
- november 2022 kl. 19.30
- november 2022 kl. 19.30
- november 2022 kl. 19.30
- november 2022 kl. 19.30
- november 2022 kl. 19.30
Arrangøren oplyser:
Forestillingen varer ca. 2,5 time, og der er 20 minutters pause undervejs.
Dørene åbner en time før showstart.
Ved køb af billet til studerende skal der fremvises gyldigt studiekort ved indgangen.
- Arrangør:
- eliteteater.dk
- Kontakt:
- info@eliteteater.dk