Klub Golem
- Fest
Sig vinteren nærmer. D. 20. december slår vi dørene op til SORT JUL på Golem med alt hvad dertil hører, hvilket naturligvis bl.a. vil sige solhvervsfejring ved ASYNJE og dunkel julestemning.
Danske ASYNJE har optrådt nogle gange før på Golem og er garant for stemningsmættet folkemusik med dunkle undertoner og af høj kvalitet. Gruppen tæller medlemmer, der også har slået deres folder hos Sorten Muld, Valravn, Huldre og meget mere til, så der er al mulig grund til at lade sylten drage alene afsted til årets våde julefrokost og i stedet tage til SORT JUL på Golem!
Koncertstart omkring kl. 22:30.
Der bydes naturligvis også på DJs, nemlig Ras Bolding, Marie Makaber, Changeling, Atlas og Djittery. Man kan forvente genrer som goth, synth, industrial, ebm, new wave, punk, neofolk, electronica og lignende.
Kommer man f. eks. udenbys fra, eller fra andre planeter og fremmede dimensioner, og søger man sted at overnatte efter Golem, så kontakt os eller skriv på eventens væg, så prøver vi at finde en løsning.
Duk talstærkt op og støt din undergrund!
ASYNJE
http://www.facebook.com/asynjedk/
KLUB GOLEM
http://www.klubgolem.dk/