KEFA ABU RAS – SØSTRE MOD VOLD OG KONTROL
- Foredrag
KEFA ABU RAS – SØSTRE MOD VOLD OG KONTROL
En aften med Kefa Abu Ras hvor Kafé Kloden sætter fokus på Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. Hvordan styrker vi kvinders og pigers rettigheder og muligheder?
Kefa er feminist og ildsjæl med et utrætteligt engagement for at sikre kvinder retten til at leve et frit liv uden vold. Hun kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har siden været bosat i Odense. Hun har mere end 15 års erfaring som konsulent inden for integration og er en passioneret kvinderetsforkæmper både i og udenfor Danmarks grænser, bl.a. som bydelskonsulent i Vollsmose Sekretariatet, hvor hun har ledet civilsamfundsindsatsen Bydelssøstre. Senest har hun stået i front for at oprette organisationen Søstre mod Vold og Kontrol, som hun i dag er talskvinde og frivilligchef for. Kefa fortæller om sit engagement, og vi beder hende tage stilling til, hvordan vi – “de velmenende feminister” – støtter op i en tid, hvor #Metoo og identitetspolitik er i fokus.
Fællesspisningen er aflyst pga. Covid-19 restriktioner.
- Arrangør:
- Kafé Kloden
- Kontakt:
- kafekloden@gmail.com