Farvemønsterhækling
- Tekstil
Tern, striber, grafiske mønstre, frugter, man kan hækle alverdens forskellige motiver, men hvordan gør man lige? Hvordan kommer det til at spille og stå skarpt? Dét og meget mere kan du lære, når Tekstilværkstedet byder indenfor til workshoppen Hækling med farvemønstre.
Uanset om du allerede har snust lidt til farvemønster-hækling eller synes det kunne være spændende at lære og få indblik i, er du velkommen til workshoppen, som ledes af Sara Blæsbjerg Lind. Du kan medbringe et projekt, du er i gang med, tænker at begynde på, eller du kan komme med hæklenål og garn og starte med det grundlæggende, det niveau du er på tager vi det fra, men kendskab til basale hæklemasker anbefales.
Efter workshoppen kan du deltage i tekstilværkstedet Strikke- og hæklecafé som finder sted hver mandag, hvor det stadig vil være muligt at få hjælp eller snakke meget mere om hækling.