Hele verden kommer til Odense!

I uge 45 kommer hele verden til Odense, når vi byder indenfor til RESONATOR 2021 – en venue festival rundt i hele Odense.   Se hele programmet for Frølageret og Magasinet her:   TIRSDAG 19.00 Nede i kælderen, under biblioteket, står en helt særlig pladesamling. Obskure vinyler og mystiske CD’er fra markeder i hele verden […]

I uge 45 kommer hele verden til Odense, når vi byder indenfor til RESONATOR 2021 – en venue festival rundt i hele Odense.

 

Se hele programmet for Frølageret og Magasinet her:

 

Hele verden kommer til Odense! 5

TIRSDAG
19.00

Nede i kælderen, under biblioteket, står en helt særlig pladesamling. Obskure vinyler og mystiske CD’er fra markeder i hele verden udgør Odense Musikbiblioteks enorme globale musiksamling.

Sammen med de to pladevenner, kendt fra TV, Holm og Møldrup, graver vi os ned i nogle af de mest spændende og skøre plader fra samlingen. Undervejs bidrager kloge gæster med viden om musikken.

Der er lagt op til en hyggelig aften med masser af musik, du nok aldrig har hørt før!

Carsten Holm er radioværten, der har lever og ånder for musik. Har lavet radio på DR og som vært på P3 og P6 BEAT er med til at inspirere danskerne i forhold til en masse ny og dansk musik.

Flemming Møldrup er livsstilseksperten, der elsker musik, og er god til at sætte ord på vaner, mønstre og ikke mindst hvad der gør os til de menneske- og musiktyper vi er.

KØB BILLET HER (50,-)

Hele verden kommer til Odense! 1

ONSDAG
21.00

Der er fuld smadder på det unikke cross-over projekt mellem den burkinske traditionelle instrumentalist Kaito Winse og den belgiske noise punk duo Le jour du seigneur! Vestafrikanske instrumenter, rytmer og melodier møder vestlig avantgarde og resultatet er hypnotiserende.

Meget musik kan du sammenligne med noget du kender, men her har vi at gøre med noget ægte nyskabende. Og måske får du kun denne ene chance for at opleve det vilde univers?

Verdener mødes. Rejsende mødes. Eventyrlysten genopbygges. Det er vigtigt.

Avalanche Kaito har indspillet et album, som udgives på Glitterbeat i starten af 2022.

KØB BILLET HER (100,-)

 

Hele verden kommer til Odense! 2

TORSDAG
21.00

Nu bliver det groovy!

Fransk/Marokkanske Bab L’ Bluz rammer Magasinet med deres moderne bud på den nordafrikanske gnawa-musik. Hynotiserende, vuggende og lækkert.

Forrest står den indtagende og karismatiske Yousra Mansour og leder den musikalske revolution, helt i tråd med den marokkanske ’nayda’-ungdomsbevægelse, der plukker fra traditionerne, og synger om frihed og nye vinde. Den marokkansk-arabiske vokal krydres af tunge basgrooves, legesyge rytmer og traditionelle instrumenter.

Bab L’ Bluz udgav i 2020 albummet Nayda! på Peter Gabriels pladeselskab Real World Records. Til november spiller bandet en unik 360˚ koncert på Magasinets gulv.

KØB BILLET HER (100,-)

 

Hele verden kommer til Odense! 3

FREDAG
16.00

Indiske DJ spincycle vender plader fra hele verden, når vi inviterer til gratis fredagsbar i Frølageret!

GRATIS

 

Hele verden kommer til Odense! 4

FREDAG
21.00

Den bedste musik tager dig med. Det genskaber og fornyer.

’El hal’ – følelsen, der opstår når bandet gribes af musikken og opsluges af groovet, det er hvad marokkanske Electric Jalaba gerne vil opnå denne særlige aften i Magasinet. Det er den hypnotiserende puls i den nordafrikanske Gnawa-musik, når den er allerstærkest. Electric Jalabas musik er cyclisk, tranceskabende og psykedelisk – som en afart støvet jamaikansk dub. En smuk fusion af stærke musiktraditioner og en elektronisk tilgang.

Bandet, der blandt andet tæller trommeslager Dave De Rose (har blandt andre spillet for Moloko og Mark Ronson) spiller en unik 360˚-koncert på gulvet i Magasinet. Det bliver uforglemmeligt og uden for tid og rum, det tør vi godt love.

Electric Jalaba udgav deres tredje album El Hal i år og er brandvarme!

KØB BILLET HER (100,-)

 

Hele verden kommer til Odense! 6

LØRDAG
20.00 (fællesspisning kl. 18.30)

Kulturmaskinen og Folkemusiklauget Fynboerne inviterer til folkemusik-bal i Frølageret!

Heebøll & Bølgenband spiller op til dans – og Henrik Larsen styrer dansen!

Band:
Kristine Heebøll: Violin
Johnnie Frederiksen: Harmonika
Sebastian Bloch: Guitar
Percussion: Jesper Falch

Danseguide: Henrik Larsen

Inden ballet er der billig fællesspisning – varm efterårssuppe med brød ved langborde! Efter ballet er der jam, midt på gulvet, for de der lyster!

18.30: Fællesspisning
20.00: Bal
22.00: Folk jam med Annelene Toft Christensen

KØB BILLET HER (50,-)

 

Hele verden kommer til Odense!

LØRDAG
20.15

Antropoceno – eller på dansk antropocæn er menneskets tidsalder – tiden fra 1900-tallet og frem til nu. En tidsalder, hvor mennesket paradoksalt gradvist ødelægger jorden og de ressourcer, som det er afhængigt af.

Müller & Makaroff, som I 00’erne hittede med Gotan project har fået nok, og har dedikeret deres musikalske virke til at gøre opmærksom på vores klimaproblem. Et klimaproblem, som vi ifølge Müller og Makaroff ikke tager alvorligt nok.

Argentiske Makaroff og schweiziske Müller mødte hinanden i 90’ernes Paris, og dannede sammen med Phillip Cohen Salal det elektroniske tangoband Gotan Project. Der blev langet mange Gotan Project-CD’er over disken i landets musikbutikker i 00’erne og bandet har optrådt i hele verden.

Tangoen ekkoer stadig, og live har Müller og Makaroff i dette projekt selskab af smukke visuals af argentinske Ian Kornfeld. Forvent en oplevelse, der sætter sig dybt.

KØB BILLET HER (100,-)

 

Resonator er skabt i et samarbejde mellem Tempi, SecondToTheLeft, Kulturmaskinen (Magasinet og Frølageret), Studenterhuset, Posten, Dexter og PåTaget. Det er muligt at købe en partoutbillet for kun 300,- her.