Tryg genåbning!

Hurra! Så oprandt dagen, hvor kulturen kunne åbne og vi glæder os i ekstrem grad til at slå dørene op igen. Allermest glæder vi os til at se DIG igen! Fælles for deltagelse i alle vores aktiviteter er dog: Du skal vise et gyldigt coronapas (negativ test, færdigvaccineret eller tidligere smittet) Du skal vise et […]

Hurra! Så oprandt dagen, hvor kulturen kunne åbne og vi glæder os i ekstrem grad til at slå dørene op igen. Allermest glæder vi os til at se DIG igen!

Fælles for deltagelse i alle vores aktiviteter er dog:

  1. Du skal vise et gyldigt coronapas (negativ test, færdigvaccineret eller tidligere smittet)
  2. Du skal vise et gyldigt ID
  3. Du skal bære mundbind eller visir, når du går eller står. Når du sidder ned, må du tage det af.
  4. Husk håndsprit og afstand
  5. Kom ikke, hvis du føler dig syg

Frølageret
Vi åbner vores skønne lille spillested igen med en kapacitet på max 70 siddende gæster. Der er masser af spændende ting på programmet – se selv her! Baren lukker for salg af alkohol kl. 22, men arrangementet slutter, når det slutter.

Magasinet
Vi glæder os til at invitere max 350 siddende gæster indenfor i Magasinet. Du må sidde tæt med dem, du kender, men hold en stol til næste selskab. Til nogle arrangementer er der faste pladser, og til andre er der fri placering med udlevering af spærrekort, du kan lægge på sædet ved siden af dig. Vi har bygget baren om, og vi håber at du vil besøge den flittigt – bare husk at holde afstand. Baren lukker for salg af alkohol kl. 22, men arrangementet slutter, når det slutter.

Værkstederne
Vi er super klar til at se dig den 25.maj kl. 11.00 og glæder os til igen at høre summen af symaskiner, drejeskiver og gode mennesker.
For at gøre brug af vores fantastiske værksteder, er der nogle overordnede retningslinjer, vi skal overholde:

Du skal vise Coronapas og ID

  • Du skal bære mundbind – men må ta den af når du sidder ned.
  • På lerværkstedet beder vi dig selv have et forklæde med, sådan at det ikke går igen fra person til person.
  • På begge værksteder skal du sørge for at gøre rent og spritte af efter dig selv, når du forlader dit arbejdsbord.
  • Hvis du er fritaget fra både mundbind og test, så beder vi dig kontakte os på forhånd, så vi kan sikre tryghed og en god oplevelse for både medarbejdere og brugere. Send mail til evhol@odense.dk

Vi gør opmærksom på at du kan blive afvist, hvis du ikke følger retningslinjerne.

Kunstbygningen Filosoffen
Hov – her har vi jo allerede åbent – og vi har haft det siden 21. april. Vi glæder os til at se dig, når du alligevel skal en tur i mosen, kan du jo kigge forbi. Det er helt gratis.

(foto: Line Svindt)